Gå-hjem-møde

Mandag den 12. november kl. 16-18 på Ølbaren, Elmegade 2 på Nørrebro holdt foreningen et gå-hjem-møde, to af foreningens medlemmer fortalte om deres hverdag som videnskabsjournalister.

Foreningen var vært for et par smagsprøver fra Ølbaren. Efter de to oplæg var der tid til at møde de kolleger fra DV til en uformel snak. Oplægsholdere: Peter Hyldgaard, DPU og Allan Høxbroe, Radioavisen.

Peter Hyldgård har arbejdet som videnskabsjournalist og informationsmedarbejder på universiteter, dagblad og i staten siden midten af 90"erne. Arbejder nu på kommunikationsbureau med speciale i forskning og er med til at udvikle videnskab.dk, som snart går i luften. Peter fortæller om partnerne i projektet og deres forskellige tilgange til videnskabsjournalistikken.

Allan Høxbroe har siden 1988 været Radioavisens fagmedarbejder for miljø, videnskab, fødevarer, forbrug og teknolog. Allan fortæller bl.a. om faglighed i en tid med besparelser og ændrede nyhedskriterier, om sit forhold til kilderne og om, hvordan man holder sig opdateret på så bredt et virkefelt.